Pokerordliste
Scare Card – Et kort, der meget vel kan gøre den hånd, du troede, var den bedste ubrugelig. Hvis du har T
-8
, og floppet kommer Q
-J
-9
, vil du næsten helt sikkert have den bedste hånd. Men turn-kortet T
vil være meget skræmmende, fordi du næsten med garanti vil blive slået.
Second Pair – Et par med det næsthøjeste kort på floppet. Hvis du har A
-T
, og floppet kommer K
-T
-6
, har du floppet "second pair". Se også "top pair".
Sell (sælge) – Som i "sell a hand". I et spread-limit spil betyder det at bette mindre end det maksimale, når du har en meget stærk hånd, hvor du så håber, at de andre spillere vil calle, hvor de ikke ville have gjort det, hvis du havde bettet maksimalt.
Semi Bluff – Et kraftfuldt begreb, som David Sklansky var den første til at diskutere. Det er et bet eller raise, som du håber ikke vil blive callet, men hvor du har nogle outs, hvis det bliver callet. Et semi bluff kan være korrekt, når betting-værdien ikke er korrekt. Et ægte bluff er så at sige ikke korrekt i den givne situation, men kombinationen af de to kan givet et spil med positiv equity. Eksempel: Du har K
-Q
, og floppet kommer T
-5
-J
. Hvis du better nu, er det et semi bluff. Du vil formentlig ikke have den bedste hånd, og du vil gerne have, at dine modstandere folder med det samme. Hvis nogen caller dig, kan du dog stadig forbedre den, og dermed få den bedste hånd.
Set – Tre ens, hvor du har de to af kortene på hånden, og den sidste ligger på bordet.
Short Stack – Når du ikke har særligt mange chips i forhold til de øvrige spillere ved bordet. Hvis du sidder med $10 foran dig, og alle andre ved bordet har over $100, spiller du med en "short stack" (eller du ER short stacked).
Showdown – Tidspunktet, hvor alle de tilbageværende spillere, vender deres kort for at afgøre, hvem der har den bedste hånd – dvs. efter afslutningen af den fjerde betting-runde. Hvis det sidste bet eller raise ikke calles, er der ikke nogen showdown ("Hånden kom ikke til showdown").
Side Pot – En pot, som en spiller ikke deltager i, fordi han er løbet tør for chips. Eksempel: Al better $6, Beth caller de $6, og Carl caller, men han har kun $2 tilbage. Der oprettes en side pot på $8, som enten Al eller Beth kan vinde, men ikke Carl. Carl kan imidlertid stadig vinde alle pengene i den oprindelige pot (main pot, hovedpot), hvis han har en bedre hånd end Al og Beth.
Slow Play – At spille en stærk hånd "langsomt", så flere spillere bliver i potten.
Small Blind – Den mindste af de to blinds. Small blind er normalt en tredjedel eller to tredjedele af bettet i første runde. Se også "big blind" og "blind".
Smooth Call – At calle. Smooth call betyder ofte at spille en stærk hånd langsomt. Eksempel: "Jeg floppede nut flush'en, men "smooth callede" bare, da fyren foran mig bettede – jeg ville ikke skræmme nogen væk".
Split Pot – eller delepot. En pot, der deles mellem to eller flere spillere, fordi de har lige gode hænder.
Split Two Pair (to par delt) – En hånd med to par, hvor kort med samme værdi som dine også kommer op på bordet. Eksempel: Du har T9, floppet kommer T-9-5, så du har "split two pair". Det kan sammenlignes med to par, hvor det ene par ligger på bordet. Eksempel: Du har T9, og floppet hedder 9-5-5.
Spread-limit – En betting-struktur, hvor en spiller kan bette et hvilket som helst beløb i alle betting-runder. En typisk spread-limit-struktur er $2-$6, hvor en spiller kan bette ned til $2 eller op til $6 ved alle betting-runder.
Straddle – En valgfrit ekstra blind, som typisk lægges af spilleren til venstre for big blind, og som svarer til det dobbelte af big blind. Der er rent faktisk tale om et raise, og det tvinger alle spillere, der ønsker at spille med, til at betale to bets. Desuden er straddler'en inde som den sidste inden floppet og kan raise igen (re-raise).
String Bet – Et bet, hvor en spiller ikke får smidt alle de chips, der er nødvendige til at raise i potten, i samme bevægelse. Medmindre han mundtligt har sagt, at han vil raise, kan han blive tvunget til at trække bettet tilbage og bare calle. Dette forhindrer uetisk spil, hvor man putter tilstrækkeligt mange chips i til at calle, ser, hvilken virkning det har på de andre spillere, og så måske raiser bagefter.
Struktureret – Blev oprindeligt brugt om en bestemt betting-struktur i pokerspil. Den typiske definition af et struktureret Hold'em-spil er et fast beløb på bets og raises inden floppet og på floppet, og så det dobbelte beløb på turn og river. Eksempel: et $2-$4 struktureret Hold'em-spil: bets og raises på $2 inden floppet og på floppet; $4 bets og raises på turn og river.
Suited – En starthånd i Hold'em, hvor de to kort har samme kulør. Eksempel: "Jeg var nødt til at spille J-3 – de var jo suited!".
Ordliste hentet fra "Winning Low Limit Hold'em" af Lee Jones
A-B | C-D | E-I | J-O | P-R | S | T-Z | Tilbage til toppen



