Chris Moneymaker er født i Atlanta og voksede op i Tennessee. Han tog en eksamen i regnskabsføring, fik et job indenfor sit fag og spillede online poker i sin fritid. Han ville aldrig have spået, at han senere skulle blive en af verdens mest anerkendte, professionelle pokerspillere.
Historien om starten på hans karriere er ofte fortalt, men altid værd at gentage. I 2003 kom Chris med i en $39 satellit på PokerStars og vandt. Det skaffede ham en plads i en større satellit, hvor der stod en World Series Main Event-pakke på spil. Også den vandt Chris, hvorpå han tog af sted til Las Vegas mod det, der skulle blive hans første liveturnering. Her skrev han historie. Mod alle odds nåede Chris på finalebordet, var med i kapløbet om guldarmbåndet og vandt en pengepræmie på $2.500.000.
Hans historie var med til at skabe en kolossal interesse for poker, og fænomenet er siden blevet kaldt “Moneymaker-effekten”. Historien om amatøren, der slog hundredvis af spillere i verdensklasse og vandt en kæmpe pengepræmie, ansporede millioner af mennesker til at spille online og i kortrum verden over. Chris har siden da levet fuldt op til sit ry som den mand, der gav startskuddet til pokerrevolutionen. Mindre end et år efter Main Event blev Chris nummer to ved WPT Bay 101 Shooting Stars med en gevinst på $200.000. Samme år nåede han næsten på sit andet finalebord i World Series, da han blev nummer 10 i $5.000 Pot Limit Omaha-eventen. Chris er ligeledes et kendt ansigt ved events på PokerStars.com European Tour og har også haft succes dér, navnlig med en præmie på $24.480 for en 17. plads som finalist ved EPT London i 2007. I september 2008 nåede Chris finalebordet ved PokerStars’ WCOOP $10.300 No Limit Hold’em-event og vandt dermed $139.635.
Når Chris ikke har travlt med at rejse rundt til pokerturneringer i hele verden, bruger han det meste af sin fritid på sin familie. Han har flere forretningsinteresser og udgav i 2005 sin egen biografi. Når han får chancen, kan Chris godt lide at spille en række forskellige sportsgrene – især golf, amerikansk fodbold og basketball.
Uanset hvad Chris opnår i fremtiden, vil han altid blive husket for sin historiske sejr i 2003. Han skjuler ikke sin personlige stolthed over denne bedrift, som har givet ham et liv, alle pokerspillere drømmer om. Chris er medlem af Team PokerStars Pro og spiller online som ”Money800”.
Se mere på www.chrismoneymaker.com.
Du kan købe en udgave af Chris Moneymakers bog Moneymaker i vores VIP Store.
| Event | Dato | Placering | Præmie |
|---|---|---|---|
| 2003 WSOP $10.000 Main Event | Maj 2003 | 1. | $2.500.000 |
| WPT Bay 101 Shooting Stars $5.500 Main Event | Marts 2004 | 2. | $200.000 |
| 2004 WSOP $5.000 Pot Limit Omaha | Maj 2004 | 10. | $21.000 |
| EPT London £5.200 No Limit Hold’em | September 2007 | 17. | $24.480 |
| PokerStars WCOOP $10.300 No Limit Hold’em | September 2008 | 6. | $139.635 |
| 2009 World Poker Open | August 2009 | 3. | $60.110 |
* World Series of Poker og WSOP er varemærker tilhørende Harrah's License Company, LLC ("Harrah's"). Harrah's sponsorerer eller godkender ikke og er ikke tilknyttet eller associeret med PokerStars eller PokerStars' produkter, tjenester, kampagner og turneringer.