Humberto Brenes

Humberto Brenes

“The Godfather of Costarican Poker”, Humberto Brenes, startede sit arbejdsliv som ingenør. I løbet af årene har han haft fingrene med i spillet i mange forskellige foretagender, blandt andet hoteller, restauranter, ejendomsmæglerforretninger, byggefirmaer, fødevareeksport og endda en tv-station. På trods af sit gåpåmod i entreprenørbranchen er det ved pokerbordet, Humberto har tjent de store penge.

Da Humberto ikke var ret gammel, lærte han at spille kort ved at se på, når hans far spillede. Humberto begyndte derefter med at gøre det rigtig godt som Baccaratspiller på kasinoer i Bahamas. Poker blev dog stadig mere og mere populært, og gradvist gik han over til poker – med succes. Spol frem til i dag, og Humberto regerer som en af de bedst betalte spillere nogensinde. Man kan straks kende ham på den skrigende tøjstil, hans mærkelige bordmanerer og famøse haj-kortbeskytter, og han er meget populær blandt fansene. Lad dog ikke postyret og larmen narre dig – Humberto er respekteret som en af de bedste spillere blandt sine professionelle kolleger. Han har en lang liste af anerkendelser i løbet af sin lange karriere på over to årtier - især til World Series. Hans første nævneværdige succes var i 1988, da han blev nummer 4 i Main Event, hvilket han fik $77.000 for. Det er dog kun én af de mere end fyrre WSOP-pengeplaceringer, som han har opnået gennem årene. Faktisk er Humberto på top 10 over spillere med flest pengeplaceringer i WSOP. I 1993 vandt han et armbånd i $2.500 Limit Hold’em og $2.500 Pot Limit Omaha, hvilket i alt gav ham $277.000. Humberto har også gjort det utrolig godt i WPT-turneringer, hvor han er kommet på finalebordet fire gange, og hvor hans pengepræmier i alt er på hele $1.735.780.

I sin fritid er Humberto kendt for at være god ved sine landsmænd fra Costa Rica. Han holder sig også travl med at holde styr på sit forretningsimperium, og han har endda også tid til at lære sine mange familiemedlemmer at spille poker. Humberto er også med i et projekt i Costa Rica, der hjælper med at beskytte den lokale hajbestand.

Han har lukket hullet mellem den gamle professionelle pokerskole og det nye mangemillionærspil, som det er i dag. Humberto Brenes er et sandt ikon i poker. Han er medlem af Team PokerStars Pro og spiller online som “HumbertoB”.

Se mere på www.humbertoshark.com og www.sharkhumberto.com.

Karrierehøjdepunkter

Event Dato Placering Præmie
1989 WSOP $5.000 Seven Card Stud Maj 1989 3. $38.500
1992 WSOP $2.500 No Limit Hold’em Maj 1992 2. $96.000
1993 WSOP $2.500 Pot Limit Omaha Maj 1993 1. $128.000
1993 WSOP $2.500 Limit Hold’em Maj 1993 1. $149.000
1995 WSOP $5.000 Limit Hold’em Maj 1995 2. $134.550
1999 WSOP $3.000 Limit Hold’em Maj 1999 2. $101.400
Jack Binion World Poker Open Januar 2002 1. $502.460
WPT World Poker Finals November 2004 3. $636.930
WPT Five Diamond World Poker Classic December 2004 2. $923.475

* World Series of Poker og WSOP er varemærker tilhørende Harrah's License Company, LLC ("Harrah's"). Harrah's sponsorerer eller godkender ikke og er ikke tilknyttet eller associeret med PokerStars eller PokerStars' produkter, tjenester, kampagner og turneringer.