Ivan Demidov

Ivan Demidov

Som så mange andre pokerspillere, der er blevet multimillionærer af deres profession, startede russiske poker pro Ivan Demidov med at spille computerspillet StarCraft. Da han færdiggjorde sin uddannelse ved Moskvas Statsuniversitet in 2004 med en grad i matematik, var han allerede på det tidspunkt gået videre til at spille i de langt mere lukrative pokerkredse. Det skulle vise sig at blive et karrierevalg, der blot fire år senere ændrede hans liv.

Før 2008 var Ivan kommet i pengene nogle gange i turneringer tilbage i Moskva. Han nåede også finalebordet ved en sideevent til Doyle Brunson Five Diamond World Poker Classic i 2007, hvor han kom på tredjepladen og vandt $21.710. Ved World Series of Poker* 2008, nåede han næsten finalebordet i en $1.000 No Limit Hold’em event, da han endte som nummer 11 og modtog $39.000 i præmie. Men selv med et sådant resultat, der hjælper godt på selvtilliden, troede Ivan nok ikke, at han havde ret mange chancer hvad angik Main Eventen. Det kan godt være, at det er den mest betydningsfulde titel i poker, men med over 6.000 deltagere er det et forbandet stort felt at komme igennem.

Men nogen skal jo gøre det. Og efter elleve lange dage og 6.835 eliminatione, fandt Ivan sig selv blandt de sidste ni - og med en reel chance for at vinde titlen. I den lange 117 dages pause før finalebordet skulle spilles kunne Ivan have brugt tiden på at få noget velfortjent hvile. Det er dog ikke lige hans stil. I stedet for tog han til London for at spille i World Series of Poker* Europe Main Eventen. Der lykkedes det ham på en eller anden måde også at nå til finalebordet - hvor han kunne modtage $608.995 for en tredjeplads og en plads i historiebøgerne som den første spiller, der nogensinde er kommet på finalebordet ved begge World Series Main Events. Da det endelig blev november, brugte Ivan sin aggressive stil til at komme heads-up mod Peter Eastgate. Han endte til sidst på andenpladsen, hvilket var en utrolig bedrift, der indtjente ham hele $5.809.595.

Det kan godt være, at han lige nøjagtigt gik glip af at opnå enhver pokerspillers drøm, men Demidov står uden tvivl til at kunne opnå store ting i karrieren. Han er allerede den spiller, der har tjent mest blandt de russiske spillere, så man får på fornemmelsen, at der er mere i vente fra Ivan. Han er medlem af Team PokerStars Pro og spiller online under navnet ’Ivan Demidov’.

Karrierehøjdepunkter

Event Dato Placering Præmie
2008 WSOP $1.000 No Limit Hold’em Juni 2008 11 $39.854
2008 WSOPE £10.000 Championship Main Event September 2008 3 $608.995
2008 WSOP $10.000 Championship Main Event November 2008 2 $5.809.595

* World Series of Poker og WSOP er varemærker tilhørende Harrah's License Company, LLC ("Harrah's"). Harrah's sponsorerer eller godkender ikke og er ikke tilknyttet eller associeret med PokerStars eller PokerStars' produkter, tjenester, kampagner og turneringer.