JC Alvarado

JC Alvarado

Mexicanske poker pro Juan Carlos ‘JC’ Alvarado flyttede til USA som barn, hvor han og hans mor gjorde Texas til deres nye hjem. En kærlighed til film fik ham til at studere cinematografi på universitetet i Californien, og ligesom millioner af andre studerende landet over var han aldrig langt fra et pokerspil. Efter nogle få år med venskablige spil og efter at have læst alle pokerbøger, han kunne få fat på, havde JC opbygget nok talent og erfaring til at tage til Las Vegas og gå fra amatør til fuldtids pro-spiller. Og han har ikke fortrudt det siden.

JC har en imponerende liste af live turneringsresultater, navnligt ved events på World Poker Tour. Han blev nummer to i en $2.500 side event under 2007 L.A. Poker Classic, som indbragte ham $108.275. Blot nogle få dage senere blev han nummer 15 i $9.900 main eventen, for hvilket han tjente yderligere $72.140. Den største indkassering i hans karriere kom måneden efter, da han nåede finalebordet i $5.000 WPT World Poker Challenge-main eventen og endte som nummer to til $366.798. JC nåede endnu et WPT finalebord den følgende maj, hvor han denne gang vandt $43.720 for en 8. plads i Mandalay Bay Poker Championship $9.700-main eventen. Han klarede sig også godt i flere World Series of Poker*-events, med fire pengeafslutninger til en samlet værdi på mere end $57.000, inkl. 6. pladsen i $1.500 No Limit Hold’em-eventen. JC blev også valgt til at fungere som holdkaptajn for Team Mexico i PokerStars World Cup of Poker V-eventen, afholdt i Bahamas i januar 2009. 

Når han ikke spiller poker, er JC stadig interesseret i alt, der har med cinematografi at gøre og er en kæmpe filmfan. Resten af hans fritid bruges på at læse pokerbøger, hvilket beviser, at selv i sin fritid er han opsat på at forbedre sit spil.

JC siger, han ser frem til at være talsmand for PokerStars og spille sammen med qualifiers og resten af vores pro-spillere online og i de største live events i Sydamerika og resten af verden. Han er medlem af Team PokerStars Pro og spiller online under navnet ‘JC Alvarado’.  

Karrierehøjdepunkter

Event Dato Placering Præmie
2006 WSOP $1.500 No Limit Hold’em August 2006 6. $28.665
2007 L.A. Poker Classic $2.500 No Limit Hold’em Februar 2007 2. $108.275
WPT L.A. Poker Classic $9.900 No Limit Hold’em Februar 2007 15. $72.140
WPT World Poker Challenge $5.000 No Limit Hold’em Marts 2007 2. $366.798
WPT Mandalay Bay $9.700 No Limit Hold’em Maj 2007 8. $43.720
2008 WSOP $5.000 Limit/No Limit Hold’em Juni 2008 28. $10.922

* World Series of Poker og WSOP er varemærker tilhørende Harrah's License Company, LLC ("Harrah's"). Harrah's sponsorerer eller godkender ikke og er ikke tilknyttet eller associeret med PokerStars eller PokerStars' produkter, tjenester, kampagner og turneringer.