Johnny Lodden

Johnny Lodden

Den professionelle spiller Johnny Lodden er født og opvokset i byen Jorpeland i Norge. Som mange andre børn spillede han ofte kort med familien, og han blev hurtigt glad for den specielle følelse, man kun får af at vinde. Han spillede mest Uno dengang, men da Johnny var 15, var han allerede gået over til at spille poker om penge sammen med sine skolekammerater.

Som 20-årig havde Johnny fået nok ekspertise fra sine online sessioner på PokerStars til at kunne rydde cash games bordene og rykke op i limits, indtil han nåede de højst mulige stakes. Han begyndte også at gøre sig bemærket live og vandt sin første turnering ved 2004 St Maarten Open, hvilket indbragte ham $26.430 i $500 No Limit Hold’em eventen. Efter yderligere et par år med regelmæssige pengeplaceringer ved turneringer rundt omkring i verden, kom Johnny for første gang i pengene ved en PokerStars.com European Poker Tour event i 2006. Det skulle vise sig at blive starten på en række EPT succeser, der gjorde ham til et af de mest kendte ansigter på touren – og en af de mest frygtede modstandere ved bordene. Siden da har han opnået yderlige syv EPT pengeplaceringer – og det på kun tre år – hvilket løber op på mere end $245.000 i samlede gevinster. Det inkluderer en 17. plads ved Monte Carlo Grand Final i 2008, der var $73.263 værd og en ottendeplads ved sæson 5s Budapest-event, der indkasserede ham yderligere $66.577.

Johnny var også tæt på at komme på finalebordet ved World Series of Poker* Europe Main Eventen i 2008, men endte på en 11. plads og modtog $98.756 for sin flotte præstation overfor en af de sværeste gruppe modstandere nogensinde samlet ved en live turnering. Johnny fortsætter stadig med at have succes i nogle af verdens største online turneringer, og han er stadig regelmæssigt at finde på high stakes bordene på PokerStars, hvor han ofte går derfra med overskud.

Væk fra bordene er Johnny stor sportsfan, specielt europæisk fodbold og alt hvad man nu ellers kan satse væddemål på. Han nyder også at rejse rundt omkring i verden med venner og holder altid udkig efter de varmeste steder at slappe af, før han spiller i den næste store event. Han hævder, at det at blive optaget som medlem i Team PokerStars Pro har gjort ham mere fokuseret end nogensinde før på at vinde sin første European Poker Tour titel – og mon ikke det snart skal lykkes? Johnny er medlem af Team PokerStars Pro og spiller online hos PokerStars under navnet ’johnnylodden’.

Karrierehøjdepunkter

Event Dato Placering Præmie
St Maarten Open $500 No Limit Hold’em December 2004 1 $26.430
Det svenske No Limit Hold’em mesterskab November 2005 2 $55.225
EPT Barcelona €4.800 No Limit Hold’em September 2006 14 $26.287
EPT Dortmund €5.000 No Limit Hold’em Marts 2007 13 $27.387
EPT Monte Carlo Grand Final April 2008 17 $73.263
2008 WSOPE £10,000 Main Event September 2008 11 $98.756
EPT Budapest €4,000 No Limit Hold’em Oktober 2008 8 $66.577

* World Series of Poker og WSOP er varemærker tilhørende Harrah's License Company, LLC ("Harrah's"). Harrah's sponsorerer eller godkender ikke og er ikke tilknyttet eller associeret med PokerStars eller PokerStars' produkter, tjenester, kampagner og turneringer.