Poker pro Vlad Zguba er fra Ukraine og har tidligere arbejdet som advokat og økonom. Men efter års hårdt arbejde, besluttede han, at han ville have mere ud af livet. Han havde spillet poker i nogle få år og besluttede sig for at forsøge at gøre det til et fuldtidsarbejde - en beslutning, der tilsyneladende har givet afkast.
Siden han blev pro har Vlad spillet i mange af Europas største events, hvor han har haft fantastiske resultater. Han kom tæt på at vinde sin første store sejr, da han blev nummer to i $3.000 No Limit Hold’em-eventen ved Black Sea VIP Poker Festival i 2008, der gav ham $22.087 i præmiepenge. Et år senere rejste Vlad til San Remo for at spille i PokerStars European Poker Tour (EPT) Sæson 6 - den største turnering, der er spillet i Europa nogensinde. Vlad kæmpede sig vej gennem et felt på 1.178 spillere og endte på en 46. plads, der gav ham $20.168. Dette blev fulgt af en sejr i Sæson 2 af Star of Poker, et pokerprogram på Ukraines landsdækkende tv-station.
Når han ikke sidder ved pokerbordene, læser Vlad klassisk litteratur, især af Dante og Fyodor Dostoyevsky. Han holder sig også i form i fitnesscentret og slapper af bagefter i saunaen. Vlads anden store passion er at rejse, og takket være poker får han set meget af verden på jagten efter den næste store event. Han er medlem af Team PokerStars Pro og spiller online under navnet 'Vlad Zguba'.
| Event | Dato | Placering | Præmie |
|---|---|---|---|
| Black Sea Poker Festival $3.000 No Limit Hold’em | April 2008 | 2. | $22.087 |
| EPT San Remo €5.000 No Limit Hold’em | April 2009 | 46. | $20.168 |
* WORLD SERIES OF POKER og WSOP er varemærker tilhørende Harrah's License Company, LLC ("Harrah's"). Harrah's sponsorerer eller godkender ikke og er ikke tilknyttet eller associeret med PokerStars eller PokerStars' produkter, tjenester, kampagner og turneringer.