Team PokerStars Pro - World Series-historie
Team PokerStars Pro-medlemmer har en lang og stolt historie i WSOP*. Samlet har de vundet i alt 17 armbånd og tjent millioner af dollars.
Her er en lille oversigt over, hvordan det er gået medlemmerne fra Team PokerStars Pro i World Series of Poker*.
2008
Team PokerStars Pro havde et fantastisk år i 2008, med i alt fem armbånd vundet, inkl. det helt store armbånd –$10.000 No Limit Hold’em Main Event. Det var den unge dansker Peter Eastgate, der snuppede den største præmie i pokerspillets historie, $9.152.416 for at være præcis, og titlen som World Champion. Han sad til bords med tre andre medlemmer af Team PokerStars Pros, Ivan Demidov, Dennis Philips og Ylon Schwartz, der blev henholdsvis nummer to, tre og fire.
Samtidigt optjente Team Poker Stars Pro nogle store succeser i de 55 events, der udgjorde den største World Series til dato. Der var armbånd til Daniel Negreanu i en $2.000 Limit Hold’em event til $204.863, Daniels fjerde armbånd, og Barry Greenstein i $1.500 Razz til $157.619, der gav ham sit tredje armbånd. Italienske hotshot Dario Minieri vandt sit første armbånd i $2.500 Six Handed No Limit Hold’em til $528.418, mens brasilienske fenomen Alexandre Gomes leverede en sejr i en $2.000 No Limit Hold’em til $770.540.
2007
I Main Eventen dominerede Team PokerStars Pro-medlemmer finalebordet. Raymond Rahme blev nummer tre og vandt $3.048.025, mens Hevad Khan blev nummer seks.
I de indledende events vandt Katja Thater sit første armbånd, og Greg Raymer kom på finalebordet i to Stud events. Barry Greenstein blev nummer 4 i $1.500 Seven Card Stud og kom også på finalebordet i $50.000 HORSE. Daniel Negreanu var tæt på at vinde sit 4. og 5. armbånd, og Steve Paul Ambrose, Victor Ramdin, Bertrand ‘ElkY’ Grospellier and Humberto Brenes kom også på finaleborde.
2006
Det år, WSOP* tiltrak det største felt nogensinde, var en succes for Team PokerStars Pro. William Thorson nåede langt i Main Eventen og blev nummer ni til $907.128, hvilket også gjorde ham til Friend of PokerStars. Bill Chen vandt to armbånd i henholdsvis $2.500 Shorthanded No Limit Hold’em og $3.000 Limit Hold’em. Joe Hachem vandt næsten sin 2. og 3. titel, efter han blev nummer 2 og 4 i hhv. $2.500 Shorthanded Hold’em og $2.500 Pot Limit Hold’em. Derudover var der finaleborde og vigtige placeringer til Greg Raymer, Barry Greenstein, Humberto Brenes, Isabelle Mercier og Daniel Negreanu. Vanessa Rousso blev også den yngste kvinde, der har nået et finalebord, da hun blev nummer 8 i $5.000 Shorthanded Hold’em.
2005
Han vandt Main Event året før, og nu kom Greg Raymer tæt på at vinde en gang til men røg ud som nummer 25. I sådan et stort felt var det godt nok til at skrabe $304.680 sammen. Joe Hachem gik derfra som vinder og med $7.500.000 på lommen efter flere dages anstrengelser.
Barry Greenstein fik sit 2. armbånd, da han vandt $128.505 i $1,500 Pot Limit Omaha. John Duthie og Noah Boeken kom også på finaleborde. De blev begge nummer 9 i hhv. $3.000 No Limit Hold’em og $2.500 Limit Hold’em.
2004
Main Event 2004 blev for andet år i træk vundet af en PokerStars-kvalificeret spiller. Greg Raymer slog 2.576 andre, da han vandt det eftertragtede verdensmesterskab og en kæmpe præmie på $5.000.000.
I andre events var der armbånd til både Barry Greenstein og Daniel Negreanu. Barry vandt $5.000 No Limit 2-7 Draw, mens Daniel sejrede i $2.000 Limit Hold’em. Begge sluttede i top 3 i andre events.
2003
I Main Event 2003 skrev Chris Moneymaker historie. Efter at have kvalificeret sig i en $39-satellit på PokerStars, gik Chris hele vejen og vandt turneringen, hvilket var første gang en amatørspiller havde vundet titlen. Sejren havde en værdi af $2.500.000 og hjalp med til at kick-starte onlinepokerrevolutionen.
I mellemtiden vandt Daniel Negreanu sit andet armbånd i $2.000 S.H.O.E-eventen, og fik imponerende $100.440 med sig hjem. Han blev også nummer 2 i $3.000 No Limit Hold’em, hvor han vandt en endnu større præmie på $210.980. Der var også en 3. plads til Humberto Brenes i $2.000 Pot Limit Omaha.
2002
I 2002 var der finalebordsoptrædender i World Series fra Barry Greenstein, Daniel Negreanu og Humberto Brenes. Barry blev nummer 2. i $3,000 Limit Hold’em, hvilket gav ham $43.700. Daniel fik også en 2. plads, dog i $5.000 Omaha Hi/Lo-eventen til en værdi af $85.400. Humberto vandt næsten sit 3. armbånd i $2.500 Pot Limit Omaha, men blev elimineret på 4. pladsen og fik $33.020.
Der var også armbåndssejre til flere af Team PokerStars Pro-medlemmerne før 2002. I 1998 blev Daniel Negreanu den yngste spiller, der nogensinde (på det tidspunkt) havde vundet en event. Han vandt nemlig $2.000 Pot Limit Hold’em-turneringen. Humberto Brenes tog to armbånd i 1993, hvor han både vandt $2.500 Limit Hold’em og $2.500 Pot Limit Omaha til i alt $277.000. Friend of PokerStars Tom McEvoy er nok den spiller, der har den mest imponerende checkliste. Gennem årene har han vundet i alt fire armbånd - inklusive Main Event-titlen i 1983.
* World Series of Poker og WSOP er varemærker tilhørende Harrah's License Company, LLC ("Harrah's"). Harrah's sponsorerer eller godkender ikke og er ikke tilknyttet eller associeret med PokerStars eller PokerStars' produkter, tjenester, kampagner og turneringer.





