Play Poker - Download Now

Politik om personoplysninger

Beskyttelse af dine personlige data på Internettet er vigtig for både PokerStars og dets ejer og driftsselskab, Rational Entertainment Enterprises Limited. Vi bestrider os på at holde de personlige oplysninger, der indhentes af os, fortrolige, så du kan være tryg ved at spille poker online på PokerStars. Vi beskytter disse oplysninger ved at bruge de allerbedste software- og hardware-arkitekturer, -teknikker, -metoder og -procedurer.

Formålet med denne politik om personoplysninger er at gøre det muligt for dig at forstå, hvordan vi indhenter, lagrer, bruger og beskytter dine personlige oplysninger, og at oplyse dig om dine rettigheder i forbindelse med disse oplysninger.


1. Hvilke oplysninger indhentes og til hvilket formål

Som en del af PokerStars proces i forbindelse med Registrering af en Konto beder vi dig om visse personlige oplysninger, herunder navn, postadresse, e-mailadresse og password, og du skal ligeledes bekræfte, at du som minimum er 18 år (eller ældre i et retsområde, hvor minimumsalderen for brug af PokerStars’ ydelser er højere end 18 år). Vi vil bruge dine personlige oplysninger til at bekræfte diverse finansielle transaktioner, til lejlighedsvis at sende dig information om begivenheder og nyheder og til at forsyne dig med kundeserviceydelser. Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du fravælge dette ved at følge instruktionerne beskrevet i nyhedsbrevet. Det navn, du registrerer dig med, skal være dit eget navn. Herudover er det meget vigtigt, at du udfylder kontooplysningerne med korrekte oplysninger, da disse oplysninger vil blive brugt i forbindelse med godkendelse af finansielle transaktioner og de andre føromtalte formål.

Spillere har mulighed for at ændre disse kontooplysninger ved at vælge ”Konto” i den downloadede software.


2. Håndtering af indskud og udbetaling

For at kunne spille om penge skal Spillere foretage et indskud. I forbindelse med indbetalinger skal Spilleren oplyse betalingsmetode (f.eks. kreditkortnr.). Denne oplysning sammen med dine personlige oplysninger kan blive brugt til at godkende finansielle transaktioner udført af dig i forbindelse med brugen af PokerStars.


3. Fortrolighed

PokerStars gør brug af omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte fortroligheden af identitet, præferencer og andre oplysninger, som PokerStars har indhentet om individuelle Spillere og vil ikke bevidst tillade adgang til disse oplysninger til personer uden for PokerStars, med mindre det er til Spilleren eller som beskrevet i denne politik om personoplysninger. PokerStars har foretaget en væsentlig investering i server-, database-, backup-, firewall- og krypteringsteknologi for at beskytte de af PokerStars indhentede oplysninger. Disse teknologier er udviklet som en del af den mest avancerede sikkerhedsarkitektur, jf. www.pokerstars.com/da/poker/room/features/security/.

Alle PokerStars’ ansatte skal overholde vilkårene i denne politik om personoplysninger. Denne politik om personoplysninger foreskriver, at ansatte er forpligtet til at holde alle Spillerens oplysninger strengt fortrolige. Denne forpligtelse fortsætter med at være gældende, når en ansat har forladt Selskabet.

Du skal også gøre dit for at beskytte dine oplysninger. Dit PokerStars Spiller password er fortroligt, og vi anbefaler, at du ikke videregiver det til nogen eller gør det muligt for andre at erfare det.


4. Fortolighedsbegrænsninger

Lovmæssige krav om videregivelse: Som følge af eksisterende juridiske, lovgivningsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold kan PokerStars blive pålagt, under visse omstændigheder, at videregive personlige identifikationsoplysninger om en Spiller. PokerStars vil så vidt muligt begrænse sådan videregivelse til følgende tilfælde: hvor PokerStars i god tro mener, at det er krævet at videregive oplysninger som svar på stævning, retskendelse eller andre retlige tiltag; eller hvor det skønnes nødvendigt med rimelighed at skulle identificere, kontakte eller retsforfølge personer eller enheder med henblik på at bevare og/eller håndhæve PokerStars’ rettigheder. Endvidere kan vi (og du bemyndiger os) videregive din Spiller-identifikation, dit navn, din adresse, by, stat, dit postnr., land, telefonnummer, din e-mail og selskab til PokerStars’ tredjemandssamarbejdspartnere, som vi, efter eget skøn, finder nødvendige eller hensigtsmæssige i forbindelse med en undersøgelse for bedrageri, krænkelse af immaterielle enerettigheder, piratkopiering eller ulovlige aktiviteter eller anden aktivitet, der kan udsætte os for retsligt ansvar.


5. Hvem modtager dine oplysninger?

Udover de retlige krav om videregivelse som beskrevet ovenfor under pkt. 4 må vi videregive dine personlige oplysninger til vores ansatte, ansatte hos andre selskaber koncernforbundne eller associerede med Rational Entertainment Enterprises Limited og til tredjemand, der bruger dine personlige oplysninger til at forsyne os med ydelser i forbindelse med dig som Spiller hos PokerStars. Alle modtagere af dine personlige oplysninger er i henhold til gældende persondatalovgivning forpligtet til at behandle dine personlige oplysninger fortroligt på nøjagtig samme måde, som vi er.


6. Dine rettigheder vedrørende dine oplysninger

Vi forsøger at holde vores oplysninger om dig så præcise som muligt. Du kan til enhver tid skrive til os for at gennemgå, ændre, få kopi af dine oplysninger eller få dine oplysninger ændret eller tilrettet i henhold til dine rettigheder i lov om behandling af personoplysninger (Data Protection Act 2002). Du kan kontakte os vedrørende dine oplysninger på e-mail (support@pokerstars.com). Vi kan i visse tilfælde opkræve et lille gebyr til dækning af administrationsomkostninger vedrørende enhver forespørgsel fra dig i denne henseende.


7. Cookies

Vi kan sende dig en midlertidig cookie, når du besøger hjemmesiden www.PokerStars.com. En cookie er en tekst-streng af information, som vi placerer i din computers cookie-bibliotek, så vi kan huske, hvem du er, når du besøger vores hjemmeside www.PokerStars.com igen. Vi kan bruge data genereret fra en cookie til at indsamle statistiske data om din brug af vores hjemmeside. Du er ikke forpligtet til at acceptere vores cookie, og du har mulighed for at acceptere eller afslå cookies ved at ændre dine browser-indstillinger. Hvis du har brug for yderligere information om placering, brug eller sletning af cookies, så se venligst www.cookiecentral.com/faq.


8. Samtykke til politik om personoplysninger

Når du åbner en Konto hos PokerStars, accepterer du vilkårene i denne politik om personoplysninger. Vi kan fra tid til anden ændre denne politik om personoplysninger og opfordrer dig til periodisk at tjekke denne. Hvis vi ændrer vores politik om personoplysninger, vil ændringerne fremgå af denne side. Din fortsatte brug af PokerStars ydelser udgør din accept denne politik om personoplysninger og eventuelle ændringer hertil. Vores vilkår og betingelser, se www.pokerstars.com/da/poker/room/tos, har forrang over eventuelle modstridende bestemmelser i denne politik om personoplysninger.


9. Hvem er vi?

Rational Entertainment Enterprises Limited
49 Victoria Street
Douglas IM1 2LD
Isle of Man

Politik om personoplysninger sidst tilrettet: 02. juni 2008

Tilbage til toppen

Texas Hold’em|Omaha|Omaha Hi-Lo|Stud|Stud Hi-Lo|Draw|2-7 Triple Draw|2-7 Single Draw|HORSE|Razz|8-Game Mix|Badugi
Copyright © 2001- , PokerStars.com. Alle rettigheder forbeholdes. Rational Entertainment Enterprises Limited, 49 Victoria Street, Douglas, IM1 2LD, Isle of Man. Licens 7 af juli 2005. Onlinespil bliver styret på Isle of Man