Play Poker - Download Now

Rangering af pokerhænder

På PokerStars spilles der mange varianter af poker, nogle af dem med anderledes håndrangeringer.

Texas Hold'em, Omaha, Seven Card Stud og Five Card Stud benytter alle den traditionelle rangering af pokerhænder ('Traditional High')

Omaha Hi/Lo, Razz og Stud Hi-Lo benytter 'Ace to Five Lowball' ('California') rangeringen for lave hænder.

2-7 Single Draw og 2-7 Triple Draw benytter 'Deuce to Seven Lowball' ('Kansas City') rangeringen for lave hænder.

Endeligt benytter Badugi en særlige rangering, der er unik for det spil. Traditional High-rangeringen

Straight Flush: Fem kort i rækkefølge og i samme kulør.

I tilfælde af ens hænder: Hånden med det højeste kort vinder.. Den bedst mulige Straight Flush er en Royal Flush, bestående af es, konge, dame, knægt og ti i samme kulør.

Fire ens: Fire kort med samme værdi plus kicker (sidekort).

I tilfælde af ens hænder: De højeste fire ens vinder. I spil med fælleskort, hvor flere spillere har de samme fire ens, vinder den højeste kicker.

Fuldt hus: Tre kort med samme værdi plus to kort med en anden samme værdi.

I tilfælde af ens hænder: De højeste tre kort med samme værdi vinder potten. I spil med fælleskort, hvor flere spillere har tre kort med samme værdi, vinder spilleren, hvis to øvrige samme kort har den højeste værdi.

Flush: Fem kort i samme farve.

I tilfælde af ens hænder: Spilleren, der sidder med det højeste kort i pågældende farve, vinder. Om nødvendigt bruges det næsthøjeste, tredjehøjeste, fjerdehøjeste og femtehøjeste kort til at afgøre, hvem der vinder. Hvis alle fem kort har samme værdi, bliver potten delt. Kuløren benyttes aldrig til at finde en vinder i poker.

Straight: Fem kort i rækkefølge.

I tilfælde af ens hænder: Hånden med det højeste kort i rækkefølgen vinder.

Bemærk! En straight kan starte med et es (es, to, tre, fire, fem – den laveste Straight mulig) eller slutte med et es (ti, knægt, dame, konge, es – den højeste Straight mulig), men man kan ikke ”overlappe” (knægt, dame, konge, es, to).

Tre ens: Tre kort med samme værdi plus to sidekort uden indbyrdes forbindelse.

I tilfælde af ens hænder: De højeste tre ens vinder. I spil med fælleskort, hvor flere spillere har de samme tre ens, vinder spilleren med den højeste kicker og – om nødvendigt – den næsthøjeste kicker.

To par: To kort med samme værdi plus to andre kort med en anden fælles værdi samt en kicker.

I tilfælde af ens hænder: Det højeste par vinder. Hvis flere spillere har det samme højeste par, vinder spilleren med det højeste andet par. Hvis begge spillere har de samme par, vinder spilleren med den højeste kicker.

Et par: To kort med samme værdi, plus tre kickere uden sammenhæng.

I tilfælde af ens hænder: Det højeste par vinder. Hvis flere spillere har det samme par, vinder spilleren med den højeste kicker og, om nødvendigt, den næsthøjeste og tredjehøjeste kicker.

(x) Høj (es høj/konge høj osv.): En hånd, som ikke tilhører nogle af ovenstående kategorier.

I tilfælde af ens hænder: Det højeste kort vinder. Om nødvendigt bruges det næsthøjeste, tredjehøjeste, fjerdehøjeste og femtehøjeste kort til at afgøre, hvem der vinder.

Ace to Five Lowball rangeringen

Denne rangering af lave hænder bruges i traditionelle Hi Lo-spil, så som Omaha Hi Lo og Stud Hi Lo, samt i Razz, hvor man kun spiller om lave hænder.

Bemærk, at kulør ikke har betydning for Ace to Five Low. En Flush eller Straight "ødelægger" ikke en Ace to Five hånd. Esset er altid et lavt kort i forbindelse med lave hænder. Bemærk venligst også, at værdien af en femkorts lav hånd starter med det højeste kort og går ned af.

Fem høj, også kaldet Wheel: 5, 4, 3, 2 og es.

I tilfælde af ens hænder: Alle fem høj-hænder deler potten.

Seks høj: Fem kort uden par, hvor det højeste kort er en 6'er

I tilfælde af ens hænder: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder. 6, 4, 3, 2, A slår således 6, 5, 4, 2, A (en 'Six-Four' slår en 'Six-Five'). Om nødvendigt bruges det tredjehøjeste, fjerdehøjeste og femtehøjeste kort på hånden til at afgøre, hvem der vinder.

Syv høj: Fem kort uden par, hvor det højeste kort er en 7'er.

I tilfælde af ens hænder: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder. Om nødvendigt bruges det tredjehøjeste, fjerdehøjeste og femtehøjeste kort på hånden til at afgøre, hvem der vinder.

Otte høj: Fem kort uden par, hvor det højeste kort er en 8'er.

I tilfælde af ens hænder: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder. Om nødvendigt bruges det tredjehøjeste, fjerdehøjeste og femtehøjeste kort på hånden til at afgøre, hvem der vinder.

Otte høj er den svageste hånd af de lave hænder i Omaha Hi/Lo og Stud Hi/Lo. I Razz er der dog ikke noget krav om hånden og den laveste hånd vil altid vinde potten, selv hvis den har en 9'er, Dame eller endda et par!

Deuce to Seven Lowball rangeringen 

Deuce to Seven Lowball-rangeringen er lige modsat den traditionelle 'High' rangering. Derfor er den værst mulige hånd i 'Traditional High' poker – Seven-Five High i forskellige kulører – den bedste hånd i Deuce to Seven Lowball (en ‘Perfect Seven Low’ eller ‘Wheel’).

Es er altid højt kort i Deuce to Seven (så A-5-4-3-2 er Ace Low, ikke en Straight). Straights og Flushes tæller mod din hånd i Deuce to Seven.

Seven Low: fem vilkårlige kort, der ikke danner par, straight eller alle er i samme kulør, hvor det højeste kort er en 7'er. Den bedste hånd er 7, 5, 4, 3, 2, også kendt som et ‘Wheel’.

I tilfælde af to ens højeste kort: Det lavere andet kort vinder potten. Så en 7, 5, 4, 3, 2 slår 7, 6, 5, 3, 2 (en 'Seven-Five low' er bedre end en 'Seven-Six low'). Om nødvendigt bruges tredje, fjerde eller femte kort til at finde en vinder.

Eight Low: fem vilkårlige kort, der ikke danner par, straight eller alle er i samme kulør, hvor det højeste kort er en 8'er.

I tilfælde af to ens højeste kort: Det lavere andet kort vinder potten. Så en 7, 5, 4, 3, 2 slår 7, 6, 5, 3, 2. Om nødvendigt bruges tredje, fjerde eller femte kort til at finde en vinder.

Nine Low: fem vilkårlige kort, der ikke danner par, straight eller alle er i samme kulør, hvor det højeste kort er en 9'er. 

I tilfælde af to ens højeste kort: Det lavere andet kort vinder potten. Så en 7, 5, 4, 3, 2 slår 7, 6, 5, 3, 2. Om nødvendigt bruges tredje, fjerde eller femte kort til at finde en vinder.

Ten Low: fem vilkårlige kort, der ikke danner par, straight eller alle er i samme kulør, hvor det højeste kort er en 10'er.

I tilfælde af to ens højeste kort: Det lavere andet kort vinder potten. Så en 7, 5, 4, 3, 2 slår 7, 6, 5, 3, 2. Om nødvendigt bruges tredje, fjerde eller femte kort til at finde en vinder.

Bemærk: Der er ingen kvalifikationskrav for lav hånd i Deuce to Seven Lowball-spil. De ovenfor viste hænder er blot eksempler på hænder, der kan dukke op i spillet – den laveste hånd vinder altid potten i Deuce to Seven, selv hvis det er et par eller værre!.

Badugi-rangeringen 

Badugi benytter ikke den traditionelle pokerhåndsrangering, og det tager derfor lidt øvelse at læse en hånd korrekt. Badugi-rangeringen minder lidt om Ace to Five-rangeringen. Ligesom i Ace to Five er et es altid et lavt kort. Men i modsætning til Ace to Five gælder et kort kun, hvis det ikke er i samme kulør eller har samme rang som et andet kort.

Badugihænder består af  fire kort, i stedet for de normale fem. Derfor er det umuligt at lave en femkorts-Straight og fire kort på række er derfor ikke et problem.

Husk, hvis du har flere kort af samme kulør, tæller kun et af dem, og hvis du har par, tæller kun et af dem.

Badugi: En Badugi er en hånd, der består af fire kort, der ikke danner par/sæt og som alle er i forskellig kulør.

I tilfælde af to ens højeste kort: Det lavere andet kort vinder potten. Om nødvendigt bruges tredje eller fjerde kort til at finde en vinder.

Hånd med tre kort: En hånd bestående af fire kort, hvor to danner par eller er af samme kulør. Det laveste kort i en kulør tæller.

Fordi der er et par, tæller den ene 4'er ikke, hvilket giver en trekortshånd på 4-2-A.

Fordi der er to hjerter i denne hånd, tæller kun den ene hjerter, hvilket giver en trekortshånd på 3-2-A.

I tilfælde af to ens højeste kort: Det lavere andet kort vinder potten. Om nødvendigt bruges tredje kort til at finde en vinder. Det fjerde kort, som danner par med, eller er i samme kulør som et af de andre, gælder ikke.

Hånd med to kort: En hånd bestående af fire kort, hvor der er to par eller to gange samme kulør. De laveste to uparede kort i forskellige kulør gælder.

Da der er to par, gælder kun et kort fra hvert par, hvilket giver en tokortshånd på 5-A.

Da der er tre hjerter, tæller kun et af dem, hvilket giver en tokortshånd på 2-A.

I tilfælde af to ens højeste kort: Det lavere andet kort vinder potten. Tredje og fjerde kort kan ikke bruges, da de er i par med eller samme kulør som andre kort i hånden.

Hånd med et kort: En hånd, der kun består af et spilbart kort. Det laveste kort gælder.

Da der er fire esser, tæller kun et af dem, hvilket giver en etkortshånd på A.

Da der er fire kort i samme kulør, tælles kun et af dem, hvilket giver en etkortshånd på 3.

I tilfælde af to ens højeste kort: Potten splittes ligeligt mellem de to etkortshænder.

Tilbage til toppen

Texas Hold’em|Omaha|Omaha Hi-Lo|Stud|Stud Hi-Lo|Draw|2-7 Triple Draw|2-7 Single Draw|HORSE|Razz|8-Game Mix|Badugi
Copyright © 2001-, PokerStars.com. Alle rettigheder forbeholdes. Rational Entertainment Enterprises Limited, 49 Victoria Street, Douglas, IM1 2LD, Isle of Man. Licens 7 af juli 2005. Onlinespil bliver styret på Isle of Man