Play Poker - Download Now

Omaha Hi Lo

Da man i Omaha Hi Lo (også kaldet ”Omaha High Low” eller ”Omaha 8 or Better”) ofte spiller om store pots, er det hurtigt blevet et særdeles populært spil i Nordamerika og Europa. I Omaha Hi Lo får hver spiller fire kort, som kun tilhører den enkelte spiller. Der uddeles fem fælleskort med billedsiden opad på bordet. Alle spillere bruger to af deres fire kort og tre kort på bordet, til at sammensætte den bedst mulige pokerhånd med fem kort. Potten deles mellem den bedste høje hånd og den bedste lave hånd – deraf navnet Omaha Hi Lo. Du kan finde rangeringen af hænderne i Omaha Hi Lo på siden med pokerhænder.

Bemærk at Omaha Hi Lo spilles som "8 or better" (8 eller bedre), hvilket betyder, at man højst må have en 8’er på hånden, for at den vinde den lave del af puljen. Lave hænder i Omaha Hi Lo rangeres på præcis den samme måde som i 7 Card Stud Hi Lo.

Former for Omaha Hi Lo-spil

Omaha Hi Lo kan spilles i følgende formater:

  • Limit Omaha Hi Lo – Specifik satsningsgrænse i hver hånd og i hver satsningsrunde.
  • Pot Limit Omaha Hi Lo – Satsninger er begrænset til det antal chips, som er i puljen.
  • No Limit Omaha Hi Lo – En spiller kan satse alle de chips, han har til rådighed.
  • Mixed Omaha Hi Lo – Spillet skifter hver runde imellem Limit og Pot Limit. Bemærk at blinds bliver halveret, når spillet skifter fra Pot Limit til Limit. Dette er for at sikre, at niveauet er sammenligneligt.

Spilleregler for Omaha Hi Lo

I Omaha Hi Lo viser en rund brik, der kaldes "Dealer Button", hvilken spiller, der er den nominelle dealer i det aktuelle spil. Før spillet går i gang, lægger den spiller, der sidder til venstre for dealeren, en ”small blind”, som typisk er halvdelen af et small bet (f.eks. $1 i et $2/$4 Omaha Hi Lo-spil). Den spiller, der sidder til venstre for small blind, lægger ”big blind”, som altid er et helt small bet ($2 i et $2/$4-spil Omaha Hi Lo-spil). Nu får alle spillere deres fire kort. Satsningsrunden starter med den spiller, der sidder til venstre for big blind.

Floppet lægges nu ud på bordet med billedsiden opad. Floppet består af de første tre fælleskort, som er tilgængelige for alle aktive spillere. Satsningen starter nu med den aktive spiller, der sidder til venstre for dealeren. Alle satsninger og raises er small bets ($2 i et $2/$4-spil).

Når Satsningsrunden er afsluttet for floppet, lægges ”turn-kortet” på bordet med billedsiden opad. Turn er det fjerde fælleskort i et Omaha Hi Lo-spil. Spillet begynder med den aktive spiller, der sidder til venstre for knappen. I denne runde fordobles indsatserne fra small bet til big bet. I et $2/$4-spil er satsningerne på turn $4 ad gangen.

Når satsningsrunden er afsluttet for turn-runden, lægges "river-kortet" på bordet med billedsiden opad. River er det femte og sidste fælleskort i et Omaha Hi Lo-spil. Satsningen starter med den aktive spiller, der sidder til venstre for dealeren.

Hvis der er mere end én spiller tilbage, når den sidste satsningsrunde er afsluttet, skal den spiller, der sidst har satset eller raiset, vise sine kort først. Hvis der ikke blev satset i sidste runde, skal den spiller, der sidder umiddelbart til venstre for dealeren, vise sine kort først. Den spiller, der har den bedste høje hånd bestående af fem kort, vinder halvdelen af puljen, og den spiller, der har den bedste lave hånd, vinder den anden halvdel. I Omaha Hi Lo skal spillere bruge to, og kun to, af deres fire kort i kombination med tre kort fra bordet. I tilfælde af identiske hænder, deles puljen ligeligt mellem de spillere, der har de bedste hænder. Hvis der ikke er nogen lav hånd, vinder den bedste høje hånd (eller de bedste høje hænder) puljen.

Efter puljen er uddelt, kan et nyt spil Omaha Hi Lo begynde. Dealer Button flyttes nu med uret til den næste spiller.

Omaha Hi Lo bliver hurtigt mere og mere populært, især med eksponeringen af online-poker. Det kan godt tage lidt tid at lære reglerne i Omaha Hi Lo, men det er en underholdende pokervariant, som mange, der spiller almindelig Omaha-poker og Texas Hold'em, har lært at holde af. Du vil nok også have glæde af vores pokerturneringer. (Og hvis du leder efter generelle oplysninger om, hvordan man spiller, kan du læse mere i vores afsnit med pokerregler og i vores pokerordliste).

Texas Hold’em|Omaha|Omaha Hi-Lo|Stud|Stud Hi-Lo|Draw|2-7 Triple Draw|2-7 Single Draw|HORSE|Razz|8-Game Mix|Badugi
Copyright © 2001- , PokerStars.com. Alle rettigheder forbeholdes. Rational Entertainment Enterprises Limited, 49 Victoria Street, Douglas, IM1 2LD, Isle of Man. Licens 7 af juli 2005. Onlinespil bliver styret på Isle of Man