Razz (7 Card Stud Low)
Razz (Seven Card Stud, hvor der kun spilles om lave hænder) er et pokerspil, hvor den laveste Ace to Five pokerhånd vinder puljen ved showdown. I Razz får spillerne i alt syv kort men må kun bruge fem kort til at danne en hånd. Bemærk, at der i modsætning til Seven Card Stud Hi Lo og Omaha Hi Lo ikke er noget krav om "8 or better" for at vinde puljen i Razz.
Razz benytter en Ace to Five eller 'California'-rangering af lave hænder. Straights eller Flushes kan ikke ødelægge en lav hånd, og esset er det laveste kort, så den bedst mulige hånd er et såkaldt "wheel": 5, 4, 3, 2, A. Følgende Razz-hænder er sorteret efter styrke fra den svageste (nr. 1, som sjældent vinder puljen) til den stærkeste (nr. 12, "nuts"):
3, 3, 3, 5, 5- K, K, 4, 3, 2
- 2, 2, 7, 6, 5
- A, A, T, 9, 8
- K, Q, J, T, 9
- K, Q, J, T, 7
- 9, 8, 7, 6, 5
- 9, 7, 6, 5, 3
- 9, 7, 6, 5, A
- 6, 5, 4, 3, 2
- 6, 4, 3, 2, A
- 5, 4, 3, 2, A
Bemærk at en lav hånd altid rangeres efter det højeste kort. Så for eksempel er hånd nr. 10 en 'Six Low', da det højeste kort er en 6'er. Hånd nr. 9 er en 'Nine Low' og hånd nr. 5 er en 'King Low'.
Reglerne for Razz
Før et spil Razz begynder, skal hver spiller ante et nominelt beløb (det eksakte beløb afhænger af spillet og kan ses i bordets titelbjælke). Hver spiller får to kort, som ingen af de andre kan se, og et åbent kort. Den spiller, der har det højeste åbne kort, er "bring-in" (svarer til small og big blind i f.eks. Texas Hold'em) og skal nu bette enten endnu et nominelt beløb eller et helt lille bet (igen afhænger beløbets størrelse af spillet).
Spillet fortsætter i urets retning rundt om bordet, indtil satsningen er afsluttet for runden.
Bemærk! I situationer, hvor kortene har ens værdi, findes "bring-in" ud fra kulør, hvor rækkefølgen fra bedst til dårligst er spar, hjerter, ruder og klør. Dvs. hvis hjerter dame og ruder dame er åbne, når hånden gives, og damen er det højeste kort, bliver den spiller, som har hjerter dame, "bring-in".
Hver spiller får nu et åbent kort, kaldet "Fourth Street". Den spiller, der skal starte, er den, hvis åbne kort har den stærkeste (laveste) værdi. Denne spiller kan enten checke eller bette. Hvis ingen spiller har et par blandt sine åbne kort, skal bettet være et lille bet ($2 i et $2/$4-spil). Hvis en spiller har et par, kan bettes et stort bet ($4 i et $2/$4-spil).
Hver spiller får nu endnu et åbent kort, kaldet "Fifth Street". Igen starter den spiller, hvis åbne hånd har den laveste værdi.
Bemærk! Fra og med Fifth Street og i resten af hånden er alle bets store bets ($4 ad gangen i et $2/$4-spil).
Hver spiller modtager endnu et åbent kort, kaldet “Sixth street”. Den spiller, der skal handle først, er endnu engang den, hvis åbne kort danner den laveste hånd.
Hver spiller får derefter et syvende og sidste kort (deraf navnet Seven Card Stud), som kun kan ses af den enkelte spiller. Igen starter den spiller, hvis åbne kort har den laveste værdi.
Hvis der er mere end én spiller tilbage, når den sidste satsningsrunde er afsluttet, skal den spiller, der sidst har bettet eller raiset, vise sine kort. Hvis der ikke blev bettet i den sidste runde, skal den spiller, der sidder først ved bordet, vise sine kort først (plads 1, så plads 2, osv.).
Showdown – Sådan findes vinderen
Den spiller, der har den bedste Ace to Five Low hånd, vinder puljen. Husk, at der ikke er noget kvalifikationskrav (i modsætning til Seven Card Stud Hi Lo og Omaha Hi Lo). Den bedste hånd vinder hele puljen. Når den bedste hånd har taget puljen, kan et nyt spil Razz begynde.
Hvis to eller flere hænder har samme værdi, deles puljen ligeligt blandt dem. Kortenes farve har ingen indflydelse på, hvem der vinder puljen.
Hvis du allerede kender Stud-poker, kan du forholdsvis hurtigt lære at spille Razz. Hvis du ikke kender Stud eller Seven Card Stud, anbefaler vi, at du først prøver dette, så du får en fornemmelse af, hvordan det spilles. Du er altid velkommen til at spille på de gratis pokerborde på PokerStars, så du kan øve dig, inden du spiller poker om penge.



