Seven Card Stud Hi Lo
Seven Card Stud Hi Lo er et teknisk krævende pokerspil, hvor den bedste pokerhånd for henholdsvis høj ('Traditional High') og lav ('Ace to Five') deler puljen ved showdown. I Seven Card Stud Hi Lo får spillerne i alt syv kort, men kun den bedst mulige hånd med fem kort bliver brugt til at finde vinderen. Se mere om rangeringen af hænder på rangering af pokerhænder. Bemærk, at Seven Card Stud Hi Lo spilles som "otte eller bedre", hvilket betyder, at man højst må have en 8'er på hånden, hvis man skal vinde den lave del af puljen. (Lave hænder i Seven Card Stud High Low bedømmes på samme måde som i Omaha 8 eller bedre).
Spilleregler for Seven Card Stud Hi Lo
Før et spil Seven Card Stud Hi Lo begynder, skal hver spiller lægge en nominel ante (den eksakte størrelse afhænger af spillet og kan ses i bordets titelbjælke). Hver spiller får to kort, som de andre ikke kan se, og ét åbent kort. Den spiller, der har det laveste åbne kort, er "bring-in" og skal satse enten endnu en ante eller et helt small bet (igen afhænger beløbet af spillet). Spillet fortsætter i urets retning rundt om bordet, indtil satsningen er afsluttet for runden.
Bemærk: For at finde bring-in i Seven Card Stud Hi Lo i situationer, hvor kortene har ens værdi, bruges kulør, hvor rækkefølgen er spar, hjerter, ruder og klør (fra højest til lavest). Den laveste kulør er bring-in, så hvis der er en klør to og en hjerter to synlige, vil klør to være bring-in.
Hver spiller får nu et åbent kort, kaldet "Fourth Street". Den spiller, hvis åbne kort har den højeste værdi, skal starte. Denne spiller kan enten checke eller satse. I modsætning til Seven Card Stud er der ikke noget dobbeltbet, hvis en spiller rammer et par på Fourth Street – alle satsninger er på det lave niveau ($2 i et $2/$4 spil).
Hver spiller modtager nu endnu et åbent kort, kaldet "Fifth Street".
Igen er den spiller, der skal starte, den, hvis åbne kort har den højeste værdi.
Bemærk: Fra Fifth Street og i resten af hånden foregår alle satsninger med big bets ($4 i et $2/$4-spil).
Hver spiller modtager nu endnu et åbent kort, kaldet "Sixth Street". Igen er den spiller, der skal starte, den, hvis åbne kort har den højeste pokerværdi.
Hvis der er mere end én spiller tilbage, når den sidste satsningsrunde i Seven Card Stud Hi Lo er afsluttet, skal den spiller, der sidst har satset eller raiset, vise sine kort. Hvis der ikke blev satset i den sidste runde, skal den spiller, der sidder først ved bordet, vise sine kort først (plads 1, så plads 2, osv.).
Showdown – Sådan findes vinderen af en Hi og Lo-hånd
Den spiller, der har den bedste høje hånd med fem kort ("Hi"), vinder halvdelen af puljen, og den spiller, der har den bedste lave hånd ("Lo"), vinder den anden halvdel af puljen. Hvis der ikke er nogen lav hånd, vinder den bedste høje hånd (eller de bedste hænder) hele puljen. Husk, at der i Seven Card Stud Hi Lo stadig kræves "otte eller bedre" for at vinde den lave del, hvilket betyder, at man skal have en hånd uden et par og alle kortene skal være 8 eller lavere. Hvis ingen af spillerne kan opfylde dette krav til hånden, er der ingen lav hånd. Efter puljen er blevet uddelt til de høje og lave hænder, kan et nyt spil Seven Card Stud Hi Lo begynde.
Hvis du allerede kender Stud-poker, kan du forholdsvis hurtigt lære at spille Seven Card Stud Hi Lo. Hvis du ikke kender Stud eller Seven Card Stud, anbefaler vi, at du først prøver det, så du får en fornemmelse af, hvordan det spilles. Du er altid velkommen til at spille ved vores gratis pokerborde på PokerStars, så du kan øve dig, inden du spiller poker for penge.
Endelig, hvis du vil prøve at spille andre varianter af Hi Lo, kan du prøve Omaha Hi Lo, som også er et meget populært pokerspil. Begge spil er en god afveksling fra det populære Texas Hold'em, og de findes også som pokerturneringer.



