Play Poker - Download Now

Pokerstrategi

Pokertips og -taktik

Man siger ofte, at poker er let at lære, men svært at mestre. Det er et morsomt og udfordrende mål at kunne meste alle slags pokerspil. I dette afsnit finder du mange oplysninger, der kan hjælpe dig med at blive en vindende pokerspiller. Denne side indeholder generelle pokerråd og -strategier samt links til pokerstrategier og tips til andre pokerspil.

Tips om pokerstrategi – PokertaktikGrundlaget for en solid pokerstrategi omfatter mange begreber, som du skal kombinere, for at blive en vindende spiller. Følgende begreber er væsentlige for at kunne lære pokerstrategi:

  • Tight spil
  • Aggressivt spil
  • Tilfældigt spil
  • Udnytte modstandernes fejl

Husk på disse begreber, når du udvikler dig som pokerspiller. Disse strategiske begreber er som farverne på en kunsmalers palet: Grundfarverne er de samme, men kunstnerens brug af dem er enestående og stilistisk.

Nogle overvejelser om pokerstrategi

Beslutninger, som den nye pokerspiller skal tage

Beslut, om du vil spille poker for at vinde eller for sjov. Det kræver både tid og indsats at være en vindende spiller. Der kræver med andre ord hårdt arbejde. Der er ikke noget galt med at spille poker for sjov, men der er ingen grund til at planlægge at tabe, selv når man spiller for sjov. Men hvis du beslutter dig for, hvilken type spiller du vil være, bliver det lettere at træffe beslutninger, og dine sessioner bliver lettere.

Tag de rigtige beslutninger – så kommer resultaterne

Selv verdens bedste pokerspillere taber ind imellem. Du må ikke begå den fejl at forvente at vinde, hver gang du spiller. Dit mål bør være at spille efter bedste evne i alle spil. Hvis du gør det, vil kortene og gevinsterne komme af sig selv, når du begynder at blive bedre.

Mange spillere begår den fejl at vurdere deres evner til at spille poker baseret på resultaterne af de enkelte spil. Dit mål bør være at spille det bedste spil hver eneste gang. Jo tættere du kommer på det, jo bedre bliver dine resultater.

Matematikken bag poker

Poker er et matematisk spil, og det er et spil med ufuldstændige oplysninger. Det kan lyde indviklet, men det er det faktisk ikke. På det helt grundlæggende niveau vinder man i poker ved at vælge, hvilke starthænder man vil spille. Hvis du kommer ind i potten med den bedste hånd oftere end dine modstandere, vil du vinde flere gange end dine modstandere.

Videre end starthænderne

Valget af starthænderne er af grundlæggende betydning, men det er kun en brik i strategipuslespillet. Når du har styr på grundprincipperne for starthænder og forstår, hvordan de ændrer din position ved bordet, er det næste, du skal arbejde med, dit spil i resten af hånden. Der, hvor de professionelle spillere adskiller sig fra amatørerne, er, at de normalt spiller langt bedre end deres modstandere under resten af hånden, når først beslutningen om starthånden er truffet.

Dette gælder navnlig for de beslutninger, der træffes helt ved slutningen af de enkelte hænder. Disse færdigheder består i at kunne beregne odds for den pågældende pot, genkende betting-mønstre, bluffe og udnytte sin position. Det kræver flere års øvelse at mestre den midterste og den sidste del af spillet, men det er umagen værd, for selv små forbedringer i en spillers evner kan have kolossal betydning for spillerens gevinster igennem spillerkarrieren.

Undgå påvirkning

En anden meta-færdighed, som bør være en del af en vindende spillers strategi, er et undgå at lade sig påvirke. Dine modstandere vil forsøge at bruge dine følelser mod dig, men det lykkedes dem kun, hvis du lader dem gøre det. Følelsesbetonet spil fører til forkerte beslutninger og tabte penge. Enhver kan blive påvirket og ophidset, og nogle gange er den eneste kur at holde en pause fra spillet. Det er helt i orden, for spillet er der stadig om 10 minutter. Det vil også være der i morgen.

Copyright © 2001-2008, PokerStars.com. Alle rettigheder forbeholdes. Rational Entertainment Enterprises Limited, 10 Hill Street, Douglas, IM1 1EF, Isle of Man. Licens 7 af juli 2005. Onlinespil bliver styret på Isle of Man